STORKENYT

Storkekærlighed på taget!

Nu er det alvor! Storkene knebrer, parrer sig og bygger på reden oppe på taget. Forløbet er, helt kort, at storkene i 2022 byggede en ret sjusket rede oppe på skorstenen. I Hans Skovs udmærkede bog STORKEN, kan jeg læse mig til, at storke kan bygge en ekstra rede til at overnatte i, så måske var det sådan en rede, der var tale om. Denne rede blev benyttet af en enlig stork, som ikke var ringmærket, og ifølge det svenske "Storkprojektet" derfor sandsynligvis en "vild fugl" af udenlandsk herkomst (polsk eller tysk f.eks.)

Jeg var umådeligt glad for sådan at blive udvalgt af storkene, men knapt så glad for at få skorstenen tilstoppet, så i julen 2022 blev en redeplatform sat op på tagryggen - finansieret af Nordöstra Skånes Fågelklubb, og stor tak for det.

Redeplatformen fungerede fint i den forstand at storkene nu holdt op med at interessere sig for skorstenen. I 2023 0g 2024 sås storke jævnligt på redeplatformen, som blev benyttet som mellemlandingsstation og hvileplads, ligesom der blev knebret en del der oppe. Redebygning kunne jeg dog ikke konstatere. Der var ikke andre grene på platformen, end dem jeg selv havde lagt der op. 

Her i foråret 2025 var jeg i begyndelsen af marts oppe at ordne redeplatformen. Jeg lagde hø og fingertykke grene og stænkede kalk, så det skulle se rigtig indbydende ud. I et par uger viste storkene ingen interesse for redeplatformen, men så den 26. marts var der endelig en som slandede der oppe. Jeg aflæste den ikke, for jeg fandt det vigtigere, at den i fred og ro kunne tage herlighederne i øjesyn. Den kunne godt lide hvad den så, for om aftenen i skumringen så jeg den flyve fra marken, hvor den havde gået hele eftermiddagen og pirket i jorden, og op på redeplatformen. Da jeg ved midnatstid gik ud for at se, om den fortsat var på plads, kunne jeg se den stå og sove der oppe.

 

En stork overnatter på redeplatformen natten mellem 26/3 og 27/3 2025

Den 27. marts om morgenen aflæste jeg for første gang storken M251, og jeg har grund til at tro, at det nok var den, som havde overnattet. I løbet af denne dag så jeg hele 10 forskellige storke på marken bag huset. Kl. 10:15 landede en flok på 8 stk. Blandt dem to storke uden ringe og adskillige med ringe, som jeg ikke havde set før.

 

To umærkede (sandsynligvis "vilde") storke, Pulken 27/3 2025

28. marts var jeg en tur på Sjælland.

28. marts var jeg en tur på Sjælland.

29. marts havde jeg mindst 150 gæster, så den dag skete der ikke så meget på storkefronten, men i går stod der i lange perioder to storke på redeplatformen. Det lignede et par: En han (?) M251 og en hun(?) med et nummer begyndende på 12 på højre ben og farvekoden (regnet ovenfra) SORT ORANGE GRØN på venstre ben. De samme to storke har i dag, 31/3 været yderst aktive oppe på redeplatformen lige fra morgenstunden. Helt her nede fra min plads ved tegnebordet kan jeg høre dem buldre omkring. Jeg fik endda filmet en parring. Det hiver i mig, at komme ud og se hvad der foregår, men jeg forsøger at finde en balance mellem at give dem fred og tilvænne dem at jeg - og mange andre - færdes i haven. Lige nu får de fred. Det var lidt sjovt, gennem vinduet, at se en af dem gå omkring på græsplænen med en ordentlig tot af det hø, jeg rev sammen i går, i næbbet.

Storkeparret på taget 30/3 2025

Lige før parringen, 31/3 2025

Härnestadsvägen 127 med stork, naboens figurklippede thujaer (Pulkens Versailles) og det hele! 31/3 2025

Storken samler redemateriale i baghaven, 31/3 2025

Jeg har fået skrevet en grundig gennemgang inklusive en række aflæsninger og den følger her:

Boplattformen på taket frekventeras sedan några dagar flittigt av två storkar. Bägge är märkta på bägge ben över knäet.

Den ena har på högerbenet en metallring och på vänsterbenet en orange ring med numret M251 (i det följande kallar jag denna stork M251).

Den andra har på högerbenet en tjock, svart ring som är svår att avläsa - schiffran börjar på12 och lodrätt står SVS ; på vänsterbenet färgkoden från ovan: SVART ORANGE GRÖN (i det följande kallad SVART ORANGE GRÖN).

Förloppet i år är hittills:

Primo marts: Jag lagde pinnar och hö på boplattformen och stänkade kalk.

Primo-medio mars: Inga storkar visade interesse för boplattformen. Minst fyra fåglar i området men bara én avläst: Höger: 

Metallring ; vänster: från ovan GRÖN BLÅ ROSA (i det följande GRÖN BLÅ ROSA).

Ultimo mars: minst 4 storkar i området, bland dessa GRÖN BLÅ ROSA och en stork med orange ring med nummer M106.

26/3: En stork stod på boplattformen där den även övernattade (jag var ute och kollade nära midnatt).

27/3: Om morgenen sågs M251 för första gång. Den födsökte tilsammans med GRÖN BLÅ ROSA på fältet söder om Härnestadsvägen 127. Under dagen sågs 10 olika storkar på detta fält, var av otta landade i samlat grupp. Kl. 10:15

Bland dessa var:  

två utan ringar 

GRÖN BLÅ ROSA

Höger från ovan: GUL RÖD SVART ; vänster: tjock svart ring som var svår att avläsa - möjligen 1117 SVS

Höger: Metallring ; vänster: Orange ring med numret M702

Höger: Metallring ; vänster: från ovan: MÖRKBLÅ SVART (alltså bara två färgringar på detta ben)

möjligen M106?

 

28/3 Stork utan ringar på taket av grannhuset mot ost

30/3 M251 och SVART ORANGE GRÖN uppehöll sig i långa perioder på boplattformen på mitt tak - även "spel/sång" - alltså det vi på danska kallar "knebren". Kan det heta "klappra" på svenska?

31/3 M251 och SVART ORANGE GRÖN på boplattformen från om morgonen. Även när jag sitter inne i huset hörs storkarna bullra runt uppe på taket. Medan SVART ORANGE GRÖN väntar på boplattformen hämtar M251 bomaterial i kanten av trädridån ut med Graften - grenar - dessa bärs i näbben till boplattformen där de arrangeras. Omedelbart efter en avlevering av bomaterial följde parning, och min gissning på att M251 är en hane lär stämma. Jag hade den turen att filma parningen. Senare på förmiddagen samlade en stork (troligen M251) även bomaterial i våran trädgård, nämligen hö, som jag håller på att räfsa ihop.

LUKKET FREDAG D. 28/3 PGA. FUGL

 

Der er en fugl, som ikke er en trane, som jeg gerne vil se, og det kommer til at betyde, at i morgen fredag bliver en lukkedag.

Det er foreløbig en helt afsindig tranevår i Pulken. Op til 13500 traner er talt for nogle dage siden og i dag er mange nye flokke ankommet sydfra.

I dag har hele 10 hvide storke rastet på marken. Blandt dem var to uden ringe og mindst to ringmærkede fugle, som jeg ikke har set før. Jeg har forsøgt at få billeder af så mange af ringene som muligt. En flok storke som omfatter umærkede fugle og fugle med ukendte ringe kunne jo lugte lidt af tiltræk sydfra. Det som ville være skægt var om en tysk- eller polksmærket fugl kunne identificeres.

På kysten raster nu mange sortstrubede lommer - i går talte jeg 66 ved Yngsjö Saltsjöbad - samt nordiske lappedykkere - 12 samme sted. Blandt de nordiske var der både fugle i sommer- vinter- og overgangsdragt.

Tranevåren i Pulken er allerede begyndt

 

Allerede i den forgangne weekend kunne man opleve et sted mellem 600 og 1000 traner omkring Pulken. Tranevåren er begyndt. Foreløbig overnatter de blot i Pulken. Der fodres ikke endnu, så de er ude på markerne i dagtimerne. Særlig på markerne mellem Graften og Allebodavägen rastede mange. Smukke var de mod den rødbrune, bare jord. Adskillige tusinde bramgæs, mange ænder samt en sølvhejre var også at se, ligesom to elge. 

 Jeg åbner udstilling næste lørdag, åbningstiderne ser du ovenfor. De ser lidt specielle ud i forhold til normalt. Der er kommet "helligdage" i åbningstiden. Grunden er, at hvis jeg skriver, at der er åbent, så har jeg pine død at være hjemme, hvis du kommer for at besøge mig, så i år har jeg valgt, at lave lidt "huller i åbningstiden" - så kan det være, at jeg f.eks. kan snige mig til at se det storslåede ederfugletræk ved Kåseberga. Det har jeg aldrig set, for jeg er jo altid i Pulken! Men det kan jo faktisk være, at jeg er hjemme på disse helligdage, så bemærk, at jeg også skriver åbent efter aftale. Det skal tages bogstaveligt - du er velkommen til at ringe og lave en aftale, eller for den sags skyld til at komme og banke på.

venlig hilsen

Carl Christian

SULTEN RØRHØG

Rørhøg med bytte* 3. marts.

Henover et par timer blev det sommer. 

Onsdag byggede vi snemand, og han levede hele torsdag med. Fredag var tør nok til, at det igen var til at holde ud at være ude - jeg fik talt bramgæssene (2600 rastende) og i dag, lørdag, klarede det med et op, og temperaturen steg, så det pludselig var varmere ude end inde. 

Det varme vejr gav straks udbytte i form af en pæn lille rovfugleskrue - tre spurvehøge, en fiskeørn og en vandrefalk. 

Kun nogle få traner kommer ind sydfra nu, i dag bemærkede jeg blot tre mindre flokke. I dag var der flere, som valgte at stikke nordover. Her er dog stadig tusinder - mit bud er mindst 3500.

Ænder er her mange af. Jeg har talt op til 19 knarænder og 14 spidsænder. Atlingand har jeg til gengæld endnu ikke set, og det er først i dag, at viben for alvor har fløjet sangflugt over Pulken.

Elgene ser vi stort set daglig. I dag var de endda fremme midt på eftermiddagen i fuldt solskin, hvor de blev set af mange. 

*Rørhøgen på akvarellen fra min notesbog har naturligvis ikke selv nedlagt en knopsvane. Svanen har ligget død ude i søen i nogle dage, og rørhøgen var åbenbart så sulten i onsdags, at den begyndte at spise den. Jeg har ellers aldrig set rørhøge spise ådsler før, men det var også en forbandet kold dag.

I dag, lørdag fandt jeg dette elskovspar ved vores østgavl. Ildtæge, Pyrrhocoris apterus. Det må næsten være første fund i Pulken.

Vores snemand blev mere og mere tilbagelænet i dagens løb. Fuglekigning? Limbo?

Foto af en del af årets udstilling.

APRILSVEJR

Endnu lidt dunkelt kl. 06:47 - Tranerne lander på matningsfältet

 I dag vågnede tranerne med sne på ryggen. Der ligger en ca tre centimeter sne over Pulken og elletræerne, som i går var dybrøde, står nu som et hvidt pust. 

Nu hvor det klarer op er der så pænt ude, at man ikke rigtig ved, hvad man skal stille op med det. Sneskyerne spreder sig og der er kig til blå himmel. Lyset falder sådan, at åsen fremstår som en snedækket bjergkæde og bramgæssenes maver lyser hvidt. En spurvehøg fløj i drosselflugt langs hækken, med kurs mod naboens foderbræt. Mimikryen var ganske overbevisende - før den afsløredes som spurvehøg nåede jeg både at tænke "underlig, langhalet og stor drossel" og dværgfalk.

Tranerne vågnede sent - eller også var det mig der blev narret af sommertiden. I hvert fald stod samtlige endnu i Pulkens sydlige bassin da jeg stod op lidt over seks. Bramgæssene var derimod vågne. De havde næsten matningsfältet for sig selv, og der stod mindst 3000 stk. i skøn blanding med gråænder og gravænder. Det så ikke ud til at hue Ulf, som kører traktoren med byg til tranerne, for efter morgenens fodringsrunde, var han ovre og skræmme det par hundrede bramgæs, som stod på marken bagved vores hus og tyggede i hans vinterraps, væk. Og det er da heller ikke meningen, at tusinder af bramgæs skal spise den byg, som spredes til tranerne. Det er bare svært at styre, hvilke fugle der kommer til ens foderbræt - og nu kan jeg næsten binde en sløjfe til spurvehøgen, som jeg omtalte ovenfor.

Heller ikke Ulfs vinterraps er tiltænkt bramgæssene, men de spiser den alligevel, og i går aftes fik de fint selskab af elgkoen med sin kalv. De var pjaskvåde, så kalven havde vandkæmmet midterskilning hele vejen til puklen. Gæssene benede væk, mens elgene skred frem over ageren. Jeg er ret vild med de pudsige cocktails man bliver budt her i april, som er så vild, og vil alt: Elge og bramgæs; rørhøg i sne. Lad os se, hvad dagen bringer.

Elge og bramgæs, aften 2. april

I DAG LUKKER JEG 15:30 - OG LIDT OM ELGE, TRANER OG STORK

Stork på taget, 27. marts 2024.

 NB! I DAG LUKKER JEG KL. 15:30 - Grunden er kedelig: Jeg har mistet min telefon og må til Københhavn for at få fat i en ny.

Nå. Her er mange traner. Faktisk er der tale om en ny rekord for Pulken: 10.500 stk. Det er usædvanlig tidligt, at her er så mange. Vejret har simpelthen været gunstigt: Sydvestlige vinde og nogenlunde lunt og klart vejr.

Elgene er meget synlige i år. Jeg har ad forskellige omgange set en ko med en kalv fra sidste år og to voksne elgkøer på marken her bag huset. Andre har set dem på marken mellem vores hus og Graften og på markerne syd for Härnestadsvägen. Chancen er som sædvanlig størst morgen og aften, men nogle gange er de kommet frem også midt på dagen. I vores have ligger nogle store bunker af elglort, som afslører, at de også har ærinde her, sikkert fjeldribs-hækken, som er ved at springe ud.

Storkene viste straks interesse for redeplatformen, efter at jeg havde gjort i stand deroppe. Siden har interessen været vigende - jeg tror de er utrygge ved, at der er mennesker i haven. Det kan i midlertid ikke nytte noget, de skal trænes til at forstå, at vi andre også må være her, så da jeg opdagede, at der stod én på reden her til morgen, gik jeg en tur rundt om huset. Imens stod storken på et ben og gjorde halsen lang. Den fulgte rigtig med i, hvad jeg lavede, men blev stående.  Jeg forsøgte ikke at aflæse den, da meningen jo var, at vise den hvor ligeglad jeg er. Men jeg har set "orange M106" stå i reden i år, og mistænker at den har noget kørende med en anden orange-mærket stork.

Et eller andet er der altså på færde oppe i reden. Der er blevet bygget videre og "ordnet". Hvidkalkede pinde er blevet smidt ned, og på græsplænen ligger der tabte pinde i "storkestørrelse" - sådan omtrent lillefingertykkelse. 

UDSTILLING 23/3 - 7/4 SAMT 13/4 - 14/4; STORKEREDERENOVERING

 

CCT ordner storkereden, foto: Dan Eggers

På Härnestadsvägen 127 fejler beliggenheden ikke noget. Udsigt over Pulken, fri indflyvning fra alle fire verdenshjørner og masser af frøer og skruptudser i nabolaget. Indretningen var dog lidt mangelfuld, men det er der blevet gjort noget ved nu. I lørdags blev storkereden gjort flot og klar til indflytning: Der blev flettet flere grene på rækværket, jeg lagde pinde og græs op og endelig stænkedes det hele til med kalk, så det ser ud som om der har stået en stork og skidt i reden. Efter sigende skulle det hjælpe på storkenes lyst til at flytte ind, hvis man gør det lidt hyggeligt for dem.

Bedst som jeg skulle til at stænke kalk kom storken rent faktisk flyvende lavt i retning mod huset. Jeg lod som ingenting, og ventede med at kalke. Det kan jo ikke nytte noget, at storken ser, at det er mig, som laver klatterne. Meningen er, at den skal tro at det er en stork, der har klattet, og at reden derfor er populær, og værd at erobre. Storken bremsede lidt op da den så mig, og fløj så ind over nabohaven og videre ud mod Pulken.

Jeg tror på det - herunder ses et foto af to storke på naboens tag, som jeg tog 15. februar, og der var faktisk allerede klatter i reden, men ingen pinde og græs. Det er der så nu.

 

 

Da jeg kom op på taget var det første jeg fik øje på en elg, som stod nede på marken. Fire danske fuglekiggere, som kom gående ude på Härnestadsvägen, fik jeg råbt an, og gennet ind i haven, så de fik set den. Der er godt overblik fra tagryggen, som man kan se her:

Find elgen! Løsning nederst på siden.

Mens jeg arbejdede begyndte flokke af traner at trække ind fra øst. Det var strålende solskin, lunt for årstiden og der blæste en frisk vestenvind, så selvom det kun var den 16. marts, kom der traner til hele eftermiddagen. Jeg talte dem ikke, men vurderer, at der mindst var 2500 forbi Pulken. Evert havde talt over 3000 nogle dage forinden, så vi kan sikkert snart nå over 4000 rastende fugle.

 

UDSTILLING

Som nævnt i overskriften åbner jeg årets udstilling på lørdag d. 23. marts. Udstillingsperioden bliver 23. marts til 7. april samt weekenden 13.-14. april. Åbningstiden er 10:30 - 17:00. Hold dig orienteret om eventuelle ændringer her på bloggen.

Traner på vej mod Pulken, 16. marts 2024 foto: Dan Eggers

Senere på dagen kom også en elgtyr ud på marken. Billedet er taget fra vores terrassedør af Dan Eggers

FIND ELGEN løsning: Elgen står lige over den hvide bil og umiddelbart til højre for skoven i billedets venstre side.