FORÅRSUDSTILLING 2024: ÅBENT/ÖPPET 23. MARTS - 7. APRIL samt 13-14. april, 10:30 - 17:00, HÄRNESTADSVÂGEN 127, VED PULKEN! tlf: +45 31 69 47 26. (EVT. ÆNDRINGER ANNONCERES HER)

11. marts 2016

11. MARTS – KOPI AF ORG. POST

Traner flyer ind til overnatning i syd-Pulken 2016.03.11


Det er tidligt forår, den årstid jeg måske holder mest af. Jeg kan lide når årstiderne skifter, og jeg kan lide at have noget til gode. Det oplever man jo i virkeligheden flere gange om året - når forsommeren visner hen, og vadefuglene indvarsler efterår. Når sensommeren dør hen i løbet af august, brombærtiden, hvor munken skider hele det violette spekter ud, når man piller den ud af spejlnettet. Temperaturfaldet sidst i august, som sender hvepsevågerne sydpå, for slet ikke at tale om løvfaldet. Der skal en storm til, men så er det også vinter.
Og jo mere man nærmer sig naturen, des flere årstider får man. Vinteren er for mig således blevet en kort affære. Bramgæssene trækker igennem ind i november og hvis vejret ellers er mildt, så mærker jeg allerede i februar svanernes gennemtræk.
Nu, i marts, trækker de store tornskader igennem. En enkelt har rastet i Pulken idag og også blisgæssenes gennemtræk bemærker man i form af mange rastende i Pulken.

Vinden har i et par dage været sydøstlig. Nu er den drejet om i nord og selvom solen varmer huset op, så de toplettede mariehøns, som har overvintret i vinduessprækkerne vågner, er her intet tiltræk af traner. Jeg talte 34 rastende i eftermiddag, og det er som det skal være. Tranevåren er endnu i sin vorden.

Men snart kommer de jo, tranerne, i store mængder. Og hvornår det bliver, er jo i ret høj grad styret af vejret. Jeg tror, at vi får et første influx den 16. marts, hvor smhi spår SV 2 (4) og solskin.

Blot som en slags teaser, kan I her få lov at se et udsnit af mit seneste arbejde, en planche til Vattenriket, som skal sidde i utemuseet ved Hercules. Herculesdammarne er, tør jeg godt sige, et af de bedste steder i verden, at opleve sortterne. Det vil jeg faktisk hævde. Nærmeste konkurrent skulle i så fald være sådan noget som Ohat Puszta kochz i Ungarn. Kogleaks kan i hvert fald gå hjem og lægge sig. De der fjerne, flimrende sortterner, er intet imod sortternerne i Hercules, hvor man har dem svirrende om ørerne.